Deltag i REMA 1000 AquaCamp i påskeugen.
3 dage med masser sjov og leg, samt svømmeundervisning for alle interesserede børn i alderen 7-12 år.
Mandag den 15. april til onsdag den 17. april 2019
kl. 9.00 - 15.00 i Farum Svømmehal.
REMA 1000 AquaCamp er et tilbud til børn, som er glade for vand og som har lyst til at tilbringe dage i sin ferie sammen med andre svømmeglade børn.
Dagene består af svømmeundervisning og en masse andre aktiviteter i vand. Vi er i vandet 2 gange om dagen. Når vi ikke er i svømmehallen, laver vi aktiviteter udenfor og indenfor afhængig vejret. Alle kan deltage, både nybegyndere og øvede.
Prisen er inkl. goodiebag og t-shirt, samt frugt og saft hver dag.
Børnene skal selv have madpakker med.
Vi tilbyder pasningsordning mellem kl. 8.00-9.00 og kl. 15.00-16.00 som skal tilvælges i tilmeldingen. Pasningsordningen er inkluderet i prisen og gælder alle dage.
Alder 7-12 år. Er du under 7 år, kan du deltage, hvis du fylder 7 år i indeværende skoleår. 
For alle gælder det, at du kan klare dig selv i omklædningen med vask, tage badetøj/tøj på, tørre hår mm.
Du behøver ikke at være medlem af Farum Svømmeklub for at deltage.
Tilmelding er bindende, og der ydes ingen refusion ved afmelding eller sygdom udover de 14 dages fortrydelsesret, som købeloven kræver. Fortrydelsesretten frafalder på første dag af AquaCampen. Man er velkommen til selv at forsøge at sælge pladsen til anden side, hvis man bliver forhindret i at deltage.
Farum Svømmeklub forbeholder sig ret til at aflyse Aqua Campen, såfremt der ikke er tilstrækkelig tilmeldte og det dermed vurderes at Aqua Campen ikke kan gennemføres tilfredsstillende og med en god oplevelse for børnene. I dette tilfælde refunderes det fulde beløb.
Har du spørgsmål vedr vores AquaCamp, skriv til aquacamp@fsk.dk